BILLEDER MED STOF TIL EFTERTANKE
Skyggesider kan både være positive og negative alt efter hvad de står i skyggen af. De kan være hårde ved os, skubbe os, sætte os i bås, få os til at gentage uønskede handlemønstre mm. De kan også indeholde selvomsorg, som for nogen er lidt forbudt.
Skyggesider er det, vi ikke kan acceptere hos os selv. Men i det øjeblik vi får skyggerne frem i lyset, vedkender og accepterer dem, kan vi tilgive os selv, at vi ikke er perfekte. Det frigiver energi, fjerner skammen og giver selvværd. Vi bliver autentiske.
På en rejse til Serbien stødte jeg ind i disse fantastiske billeder, som på en varm, intelligent og indimellem humoristisk måde netop viser skyggesiderne, så de bliver tydelige for enhver. Genkendelsen af egne skygger bringer ofte et kærligt smil frem på læben, og jeg fik stor lyst til at mine venner og alle andre i Danmark også skulle have glæden af disse billeder. Derfor er jeg glad og taknemmelig for at have lavet en aftale med kunstneren om, at jeg må sælge hans billeder for ham i Danmark.
Kærlig hilsen
Hanne Lynge (Organisk Psykoterapeut)