Om Stevo Mandic
Stevo Mandic er ikke drevet af handel – men af kunst. Og netop fordi kunsten er hans passion, sætter han sig selv i baggrunden. Han eksponerer ikke sig selv, og han har fortalt mig, at han er en mand af få ord, når det kommer til at fortælle om sig selv. Derfor ved jeg ikke ret meget om ham, og dog… For selvom han ikke bruger så mange ord, så bringer han gennem sin kunst budskaber til sine medmennesker i ønsket om, at vi vil forstå noget nyt.
Hans billeder fortæller, at han indeholder rigtig mange sider. Han er tænksom, dyb og reflekterende – han har både den maskuline og den feminine side og han forholder sig til sit sjæleliv og til relationer mennesker imellem. Han er en mand med kærlighed både til sig selv og til sin omverden. Han mærker og forholder sig til de udfordringer livet giver.
Men det der ikke slår os ihjel, gør os stærkere. Befolkningen i Beograd er ikke knækket. Kunsten lever. Det er det kunst kan – det er det kunst skal.
I gadebilledet ser man kunstnere af alle slags. Nogen gange udtrykker kunsten større begivenheder, krige og katastrofer, og andre gange handler den om det helt nære – mennesket selv. Den auditive kunstner udtrykker sig gennem musik, den kropslige gennem dans, den sproglige gennem digt eller historier, og den visuelle via billeder og skulpturer. Stevo Mandic er musisk og visuel og tilmed en så talentfuld tegner, at han med sine helt enkle sort/hvide tegninger kan give udtryk for dybe psykologiske observationer på en let tilgængelig måde. Stevo Mandic har min dybeste respekt.